Hvad er stolemassage? 
Stolemassage er en kombination af massage og tryk, og ligger tæt op ad fysiurgisk massage. Behandlingen er effektiv og hurtig til muskelømhed i ryggen, skuldre, nakke og arme. Stolemassage er et godt alternativ til fysiurgisk massage, hvis f.eks. tiden er knap, du har problemer med at ligge på maven eller bare ikke synes det er rart at tage tøjet af og blive smurt ind i olie.
SE VIDEO

Stolemassage er velegnet til firmaordninger, da det kun tager 30 min. og foregår fuld påklædt.
Kontakt mig for mere information.


Hvordan virker Stolemassage?
Stolemassage giver varme og velbehag i kroppen. Du vil opleve, de berørte områder er blevet løsnet. Muskulaturen i den øvre del af kroppen gennemarbejdes . Det giver en bedre blodgennemstrømning, og udskiller affaldsstoffer fra muskelvævet. Stolemassage kan anvendes forebyggende mod skader og afhjælpe muskulære problemer.


Hvordan foregår behandlingen?
Du vil få massage på ryg, skuldre, nakke og arme, men har du et specifikt problem et af de omtalte steder vil jeg arbejde mere intenst her. Behandlingen foregår mens du sidder ”omvendt” på en stol, der er speciallavet til formålet med støtte til hoved og arme. Ryg, skuldre og nakke er frie til at blive masseret. Du er fuldt påklædt under behandlingen.


Hvem kan modtage Stolemassage?
I princippet kan alle modtage stolemassage, dog er der enkelte tilfælde hvor massagen frarådes, f.eks. på svulstområder med cancer, på led med inflammation, høj feber og infektion.

Stolemassage er velegnet til gravide og brystopererede, da en special pude sikrer der ikke trykkes på mave/bryst.


Kontakt mig gerne for nærmere information eller en uforpligtende samtale.